The Alaska Department of Fish and Game har udsendt følgende advarsel til jægere i grizzlybefængte områder:
"Advarsel: I lyset af stadigt oftere fatale konfrontationer mellem jægere og grizzlybjørne opfordres alle,
der færdes i vildmarken, til at tage ekstra sikkerhedsmæssige forholdsregler.
Vi råder alle jægere til at bære små bjælder på tøjet, således at grizzlybjørnene advares om jægerens nærvær i god tid.
Vi råder ligeledes alle jægere til at bære en peber-spray til selvforsvar, i tilfælde af, at en konfrontation alligevel opstår.
Det er altid en god ide at være opmærksom på tegn af bjørneaktivitet. Jægere bør derfor kunne skelne mellem fald af sortbjørn og grizzly:
Fald af sortbjørn indeholder primært rester af bær og pelsstumper fra jordegern. I grizzly-fald er der ofte små bjælder og det lugter af peber."
Da elgtyren bøjede hovedet for at drikke af den klare skovsø, fik den øje på sit imponerende spejlbillede og udbrød spontant med dyb rungende røst:
"Jeg er skovens konge".
Næppe havde den dog nået at sige det førend noget prikkede den bestemt på skulderen.
Den vendte sig og stod ansigt til ansigt med en mægtig grizzlybjørn, der rømmede sig og sagde: "undskyld HVAD, var det lige du sagde".
Elgtyren blev en halv meter lavere, sank en ekstra gang, flakkede med øjnene og fremstammede med klynkende stemme:
"Undskyld hr. Bjørn, du ved, hvordan man vrøvler, når man drikker?!"
En ateist gik sig en søndagstur i skoven og lovsang i begejstrede vendinger Darwins teorier om livets udvikling på jorden.
"Er det ikke fantastisk, at en efterkommer af aber som jeg selv kan danse omkring i al den naturlige herlighed skabt ved lynnedslag og heldige sammentræf",
sang han til en solsort, hvis slimede forfædre givetvis kravlede op af urhavet for milliarder af år siden.
Fløjtende fulgte han stien, indtil han pludselig fandt sig selv ansigt til ansigt med en sulten bjørn.
Ateisten tog benene på nakken, men bjørnen fulgte efter og halede længere og længere ind på ham.
Til sidst faldt han så lang han var og da han vendte sig, stirrede han ind i et opspilet bjørnegab og bamsen havde hævet labben til det afgørende nådesstød.
"Min Gud" udbrød ateisten rædselsslagen og i samme øjeblik stod alt stille omkring ham.
Fuglene standsede i flugten og blev hængene under himlen, vandet stod stille i bækken og bjørnen sad som forstenet over ham.
En stråle af lys brød igennem skyerne og ramte ateisten samtidigt med, at en dyb rungende røst lød fra himmelhvælvet. "Nå din lille abeefterkommer.
I nødens stund kan du kalde på min hjælp!?" Ateisten skælvede rædselsslagen. "Vil du vedkende dig din sande skaber, vil jeg lade nåde gå for ret og lade dig leve",
lød det ovenfra.
Ateisten rømmede sig og råbte mod himlen: "Nej Vorherre, jeg fortjener ikke din tilgivelse. Men måske kunne du gøre bjørnen her til en sand kristen?"
"Skal ske", lød det fra himlen, lyset forsvandt og verden vendte tilbage til sin normale tilstand. Eller rettere næsten normale.
For bjørnen faldt ydmygt på knæ foran ateisten, foldede sine labber og vendte blikket mod himlen, hvorpå den sagte sagde:
"Jeg takker dig Vorherre, for det udmærkede måltid, du har sat foran mig…"
Alarmcentralen i Mora modtog under elgjagten et opkald fra en panisk elgjæger. Her følger en udskrift af den båndede samtale:
Jægeren siger tydeligt stresset: "Hallo, min kammerat er faldet død om, hvad skal jeg gøre?"
Den meget professionelle telefonist siger beroligende: "Tag det nu ganske roligt, jeg skal nok hjælpe dig.
Det første, vi skal gøre, er at sikre os, at din kammerat nu også er død og ikke bare bevidstløs".
Der bliver stille i røret, hvorpå der høres et riffelskud og jægeren kommer tilbage i samtalen: "OK - og hvad gør jeg så???"
To elgjægere havde i årevis været på elgjagt sammen uden succes.
Det var derfor den ene fik den ide, at de skulle fremstille et naturtro elgko-kostume, de begge kunne være i, og lære sig at kalde som en brunstig elgko.
Snart kom dagen, hvor ideen skulle føres ud i livet. De to iførte sig kostumet og begyndte at kalde kælent.
Der gik da heller ikke længe inden en kolossal tyr kom bragende igennem skoven ophidset ved synet.
"Så", sagde den forreste jæger, "lad os komme ud, så vi kan skyde den tyr". Et øjebliks stilhed fulgte, hvorpå den bagerste jæger lettere panisk udbrød:
"Lynlåsen sidder fast, hvad gør vi?".
"Hmm", svarede den forreste jæger, "JEG bøjer mig og begynder at nippe til græsset og du … du må vel bare prøve at få det bedste ud af det…"
Tre PH'er diskuterede de største smerter, de havde oplevet.
"Jeg blev engang overfaldet af et kobbel vilde hunde, der flåede som afsindige i mine arme og ben. Det gjorde ondt!", konstaterede den ene.
"Så skulle du prøve at få koldbrand i leveren efter et vådeskud i vildmarken - DET gør ondt!", sagde den anden.
De kiggede begge på den tredje PH'er, der så ganske uimponeret ud.
"Det næstværste jeg nogensinde har oplevet, var en gang, hvor jeg var nød til at gå på toilet i vildmarken.
Jeg satte mig på hug og gik i gang, men jeg havde ikke set, at jeg sad lige over en rævesaks,
der klappede sammen omkring de mest ømskindede legemsdele en mand råder over…"
De to andre vred sig ved tanken. "Hvis det er det næstværste, hvad er så værre?", sagde den ene.
"Det værste oplevede jeg omkring to sekunder senere, da jeg i et mægtigt spring bort fra stedet fandt ud af, at saksen var tøjret med en kæde -
og at kæden ikke var længere…."
Den følgende historie er ikke ligefrem jægervenlig:
Skt. Peter byder tre nye velkommen ved perleporten. Den første træder frem, Skt. Peter gransker protokollen og siger imponeret:
"En IQ på 182 - du må være videnskabsmand - de kommer til at savne dig hos NASA!".
Den næste i rækken træder frem. "Med en IQ på 162 må du have været hjernekirurg - og ikke en dårlig en af slagsen - velkommen til!".
Den sidste af de nyankomne træder frem. Skt. Peter kigger i papirerne, ser venligt på manden og formår at lyde interesseret, idet han siger:
"En IQ på 68…. - fik du en god buk i år?"
Vi har længe haft mistanken: Kvinder og jagt er en uheldsvanger blanding. Et par eksempler herpå følger:
Eksempel 1:
Et ægtepar var begge ivrige riffeljægere og meget forelskede i de første år af deres ægteskab.
Siden kølnedes forholdet noget og en dag kom konen tidligt hjem og hørte sin mand i færd med en fremmed dame i parrets soveværelse.
Resolut greb konen en salonriffel og fløj op ad trapperne, hvor hun overraske manden med bukserne nede.
"Nu skal jeg gøre tyr til stud", snerrede hun og tog sigte på de dertil forbundne legemsdele.
"Nej, nej", tryglede manden, "Ikke på denne måde - du siger altid, at vildtet skal have en fair chance!"
"Du har ret", svarede konen uden at sænke riflen "- begynd du bare at svinge lidt med dem…."
Eksempel 2:
En dame valser ind i en amerikansk våbenforretning.
"Jeg vil gerne se på en riffel til min mand", siger hun.
"Så gerne", svarer ekspedienten, "har din mand nogen specielle ønsker til kaliberen?"
"Er du tosset?", svarer damen, "jeg har da ikke fortalt ham, at jeg vil af med ham på den måde…"
En storvildtsjæger var så skødesløs at invitere både sin kone og sin svigermor med på safari.
En nat blev jægeren og hans kone vækket i deres telt af en løves brøl i lejren. De fløj ud af deres senge og fandt svigermors telt tomt -
hun var forsvundet i bushen sammen med en stor hanløve.
Modstræbende lod jægeren sig overtale til at sætte en eftersøgning i værk da morgenen gryede. Efter nogle timers sporing fandt de da også hvad de søgte.
Svigermor stod med ryggen mod et mægtigt baobab træ, løven var blot få meter fra hende parat til angreb.
"Du må da gøre et eller andet" udbrød konen fortvivlet. "Næ", svarede jægeren, "den dumme kat har selv rodet sig ud i problemerne -
nu kan den selv rode sig ud af dem igen…."
En excentrisk storvildtjæger viser en gæst rundt i huset. i trofærummet står en mægtig mankeløve fuldmonteret.
Den imponerede gæst udbryder: "Sikken et imponerende dyr! Har du skudt den?"
"Nej, det kunne jeg aldrig have gjort! Jeg fandt den død af forstoppelse på en safari Østafrika med min daværende kone.
Den besidder en ganske særlig affektionsværdi for mig", siger jægeren.
"Den er meget livagtig - hvad er den egentlig udstoppet med?", fortsætter den noget enfoldige gæst.
"Min daværende kone…", lyder det tørre svar.
Sherlock Holmes og Dr. Watson tog på jagt i vildmarken. Efter et solidt måltid mad og et par gode flasker vin lagde de sig til at sove i deres telt.
Nogle timer senere vågnede Holmes, puffede til Watson og sagde: "Fortæl mig hvad du ser Watson"
Watson svarede, "Jeg kan se millioner og atter millioner af stjerner."
"Hvad siger det dig?" spurgte Sherlock.
Watson tænkte sig grundigt om, inden han svarede. "I astronomisk henseende fortæller det mig, at der er millioner af galakser og milliarder af planeter.
På det astrologiske plan observerer jeg, at Saturn stør i Løven og det leder mig til den kronologiske konklusion, at klokken er cirka kvart over tre"
Watson fortsatte, "På det teologiske plan ser jeg, at Gud er almægtig og at vi blot er små og ubetydelige eksistenser i det mægtige univers,
og min meteorologiske viden foranlediger mig til at antage, at morgendagen bliver klar og solrig. Hvorfor spørger du, hvad siger det dig Holmes?"
Holmes var stille en stund, inden han sagte svarede. "Watson, din idiot, der en båtnakke, der har stjålet vores telt".
En far havde taget sin lille søn med på jagt for første gang og da de to havde jaget en time fandt de fod af råvildt.
De fulgte sporet indtil drengen trak sin far i ærmet, pegede på en lille dynge små sorte kugler midt på sporet og spurgte: "Far, hvad er det der for nogle?"
Faren svarede prompte: "Min dreng, det er klogskabspiller. Prøv et par!".
Sønnen, der var en god og lydig dreng med tillid til sin far, tog straks et par stykker og puttede dem i munden.
Dårligt havde han tygget i dem, før han skar et frygteligt ansigt og udbrød: "Fy for pokker, de smager jo af LO**"
Faren så på sin søn med pædagogisk mine og svarede ham i rolig tone: "Der kan du se min dreng, du er allerede blevet klogere!"
Frit fra www.riffeljagt.com