
Jagt på Europæisk Brunbjørn i Härjedalen 2011
Swedish Hunting tilbyder jagt på europæisk brunbjørn i de svenske skove i Härjedalen, som ligger i Jämtlands Län der både er kendt for sin store og voksende bjørnebestand som for sine kapitale elgtyre.
Jämtland dækker et areal svarede til over 49.000 km2 eller over 4,9 mil hektar og udgør næsten 12 % af Sveriges areal.
På vores revirer er der de seneste to år både nedlagt bjørn og kapitale tyre op til 16-18 takker.
Reviret er kendetegnet med store myrer, gammel skov og rydninger med overstandere af både nåle- og løvtræer. Her ses i jagttiden ofte mængder af urfugle, når de i de tidlige morgentimer flyver ud til lysningerne og sidder i kronerne på træerne.
På flere af revirerne er der elve hvor bjørnejagten kan kombineres med fiskeri efter ædelfisk som stalling og bækørreder.
Indkvartering tilbydes i gamle bjælkehytter midt på reviret eller hvis man ønsker lidt mere luksus i hytter med en mindre kørerafstand til revirerne.
Bjørnejagt i Sverige bliver mere og mere populært. Dette skyldes at bjørnebestanden med den moderate afskydning stadig vokser. Chancen bliver større år for år for netop at nedlægge en europæisk bjørn i vores broderland.
Jagt på bjørn gennemføres enten som anstand eller på drev med bjørnehunde. I jagtsæsonen kan der i perioder være rådighed over nogle af Sveriges bedste bjørnehunde som har en meget høj succesrate når først hunden er på frisk bjørnefod. Derfor kombineres anstand ofte med at en bjørnehund kan rekvireres, når en bjørn eller friske bjørneaktivitet er observeret. Dette samarbejde gennemføres med Holmen Skog. Uanset jagtform kræver det både stort jagtheld og tålmodighed at nedlægge en bjørn i Sverige. Hvis man ikke kan gå ind med disse forudsætninger, bør man i stedet vælge andre rejsemål som f.eks. Canada.
Bjørnejagten begynder den 21. august og slutter senest den 15. oktober. Kvoten har dog altid været opfyldt inden udgangen af jagttiden. Bjørn må jages fra 1 time før solopgang til 2 timer før solnedgang.
I 2008 var der 35 bjørne til afskydning i vores del af Länet og i hele Länet var der samlet 70 bjørne til afskydning. Denne kvote var opbrugt efter små 2 måneder med den største afskydning i august og september.
Udviklingen i bjørnekvoten og hermed afskydningen er stigende hvert år, men er for 2009 endnu ikke bekendtgjort. Det forventes, at kvoten i 2009 ikke bliver mindre end kvoten 2008.
Med et areal på 4.9 mil hektar og en afskydning på 70 bjørne kan det nemt ses, at skyde en bjørn i Sverige ikke bare er en ”walk over” men en meget stor jagtoplevelse og et meget attråværdigt trofæ, når det endelig lykkedes.
Prisen er DKK 1.200 pr. dag. Inkluderet i dette beløb er logi samt fri afskydning af bjørn og hvad jagtloven ellers tillader. Arrangementet kan (fra d. 25. aug) derfor kombineres med jagt på skovfugle.
I dette er ikke inkluderet en afgift på 1.000.- DKK ved skudt bjørn/ eller skud mod bjørn. Dette beløb dækker udgifter til bl. a. dyrelægekontrol og udgifter i forbindelse myndighedernes registrering af nedlagt bjørn eller til eventuel eftersøgning af anskudt bjørn.
Der er et juridisk krav at alle skud mod bjørn undersøges og at jagtretsindehaver afholder alle omkostninger hertil.
Har du mod på en vanskelig og udfordrende jagt på den skandinaviske bjørn, så mail eller ring for yderligere information til
Hans Jørgen Kirstein (4585 9555) / Bo Banch (2269 4450) eller Swedish Hunting i Sverige (+46 680 10802)